torsdag den 4. juni 2009

Stress kan det måles?

Efter at have gået på Camino'en, er jeg begyndt at interessere mig for de mere menneskelige mekanismer og deres indflydelse på ens hverdag. Da jeg gik på Camino'en, oplevede jeg en fantastisk ro og balance, hver eneste dag. Mine tanker var ikke så flyvske som de er i dagligdagen, jeg havde ikke stress eller tanker der forstyrrede min dagligdag på gå turen.

Da jeg kom hjem og fortalte min omgivelser, kunne de straks sætte ord, videnskab og handlinger på hvordan man i dagligdagen kunne opnå den samme form for balance. Og som mange andre har jeg arbejdet med mange forskellige metoder til at modvirke stress og få ekstra energi tilført, såsom meditation, motion, vejrtræknings øvelser o.s.v.

Men da jeg blev introduceret for "heart breath living", blev min nysgerrighed alligevel vækket, for her kunne jeg umiddelbart ved hjælp af teknologi se hvordan min krop havde det, og derved kan jeg målrette øvelser og fokus på at skabe balancen i kroppen.

Denne video viser, hvordan man i mange år har arbejdet videnskabligt med hjertet som omdrejningspunkt, således at hvis vi begynder at fokusere på at have hjertet med, så vil vi opnå højere energi, bedre balance og dermed højere produktivitet og lavere syge fravær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar