lørdag den 5. september 2009

Det grønne menneske - kommer med forslag til Danmarks vækstforum

Statsministeriet, Lars Løkke Rasmussen, har nedsat et vækst forum, med et kommisorium der skal sikre Danmark en fremtid, hvor overskrifterne er:

  • Stærk konkurrenceevne
  • Stabil makroøkonomi og sunde offentlige finanser
  • En veluddannet arbejdsstyrke og høj beskæftigelse
  • Grøn vækst – hen imod et fossilfrit samfund
Forummet, består heldigvis af en masse meget kompetente og dygtige mennesker, der skal diskutere, debattere og rådgive regeringen i forhold til ovennævnte punkter.

Selvom jeg desværre ikke selv er inviteret med i dette vækstforum, vil jeg da gerne give mit ydmyge bidrag/forslag til debatten.

Og mit udgangspunkt er selvfølgelig børnene, som skal sikre, at vi kan få en generation af velfungerende, visionære, fredelige, idérige, kompetente mennesker, der kan sikre, at vi får en økonomisk vækst og bæredygtighed i Danmark.

Dette bringer mig hen til et andet indlæg fra Bertel Haarder, Undervisningsminister, der ønsker verdens bedste folkeskole og udtaler blandt andet, at Folkeskolelærerne er de vigtigste ressourcer, jeg mener nu at jeg vil udbygge dette statement til:

"Pædagoger, Folkeskolelærere, Gymnasielærere og rammerne"

er de vigtigste parametre i det at skabe det "det grønne menneske", som det er dokumenteret at i det daglige har

  • mentalt overskud og fokus
  • bedre indlæringsevne
  • mindre stresset over for krav, tests
  • færre konflikter
  • mindre mobning
alt i alt et væsentlig mere ressource stærkt barn, der med de rigtige rammer og værktøjer vil være i stand til at bidrage til Danmarks vækst.

Se evt. denne video fra en skole i England:


Hvordan kan vi så give pædagoger, skolelærere, gymnasielærere og børnene de rigtige rammer?

Jo, jeg vil først lige kigge nærmere på, hvad en moderne virksomhed, tilbyder sine medarbejdere i dag:

  • Mulighed for morgenmad i kantinen
  • Frugt, grønt og evt. brød i løbet af dagen
  • Frokost ordning imod mindre betaling
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem
  • Bærbare computere, mobiltelefon, betalt internet hjemme
  • Moderne stole, borde og projektorer til at udføre deres arbejde
  • Avis abonnementer, efteruddannelse
  • motions ordning
  • o.s.v.
De fleste medarbejdere i private virksomheder, stiller i dag mere eller mindre krav til at disse eller de fleste af ovennævnte er en del af medarbejder goderne.

Som offentlig ansat eller som skoleelev er der efter min mening langt til at rammerne er kommer i nærheden af ovennævnte goder.

I Australien bliver der bl.a. uddelt bærbare computere til alle skoleelever, netop for at undgå et a og et b hold mit forslag er derfor, at regeringen kigger nærmere på muligheden for at skabe nogle rammer for pædagogerne, skolelærerne og gymnasielærerne i retning af:

Der skal være følgende for børnene:

  • morgenmad til alle børn i alle institutioner
  • frokost til alle børn
  • frugt mulighed i løbet af dagen
  • borde, stole og toiletter skal være i orden
  • der skal være gratis internet adgang til alle familier med hjemmeboende børn
  • der skal være moderne teknologi på institutionerne, trådløst netværk, internet adgang i alle klasser, elektroniske tavler og andet relevant udstyr.
Pædagoger og lærere skal så ligesom så mange andre være villige til at efteruddanne sig i deres fritid, såsom f.eks. at tage pc-kørekort og opbygge kompetencer i de moderne teknologier.

Så kan vi jo spørge os selv, hvordan i al verden skal vi kunne finansiere alle disse smarte tiltag, så vi kan skabe nogle bedre rammer for den generation, der skal sikre Danmark's vækst:

Der er sikkert mange gode mennesker, der har nogle rigtig gode forslag til dette og kan regne det bedre ud end jeg, men mit forslag vil være at anvende en del af eller alle

Børnepengene!!!!!!!


Hvad synes du?

1 kommentar:

  1. Ideen kunne udvides til fordel for elever og lærere, når man tænker på at

    - der er mangel på lærere
    - der er ofte lærere der er fraværende enten pga. sygdom eller kurser

    Så kunne man introducere den virtuelle undervisning, forstået på den måde, at når alle eleverne nu har adgang til computere og elektroniske tavler, så vil de kunne følge undervisningen via nettet, f.eks.

    Hvis læren er fraværende i matematik, kunne eleverne følge undervisningen på skærmen fra en anden klasse undervisning, de kunne stille spørgsmål og få svar ved hjælp af headset/mikrofoner og / eller chat programmer.

    Det betyder, at en lærer kan undervise mange elever på forskellige lokationer.

    SvarSlet