torsdag den 7. oktober 2010

Derfor taber du i online poker?

Poker er på en måde et simpelt spil at lære, men et meget kompliceret spil at mestre, og flere og flere spiller online, fordi der er så mange tilbud og drømmen om at lave de store penge eller bare mestre disciplinen, er jo tilstede i de fleste af os.

Denne artikel giver dig indsigt i, hvorfor du ikke vinder, artiklen er bl.a. inspireret af et svar fra Theo Jørgensen i hans brevkasse på ekstrabladet.dk, "hvorfor vinder jeg ikke i længden", Theo svarer bl.a. "mit råd til dig bare at erkende, at det her ikke er noget for dig. Som sagt kan vi ikke læse os til alt i det her spil"

Selvom mange ikke anerkender poker som et videnspil, vil jeg her kort redegøre for en række kompetencer, der skal til for at være en vindende pokerspiller:
  • matematiske evner
  • kende sin position på bordet
  • procentuelle vinder chancer med givne hænder
  • have en plan for de hænder du spiller
  • kende dine modstandere
  • tålmodighed, mindre end 20% af hænderne spilles
  • udholdenhed, flere turneringer varer mange gange over 3-4 timer og helt op til 10-12 timer
  • psykologi, så man kan aflæse modstandernes kropssprog primært off-line
Og online skal du have styr og overblik over mange af disse ting på mange gange mindre end 15-20 sekunder, før du træffer en beslutning, om du skal kalde, raise eller folde, hvilket kræver overskud, energi og koncentration.

Selvom mange pokerspillere behersker de fleste af ovennævnte færdigheder, undrer de sig stadig over at de ikke er vindende i poker, jvf. bl.a. ovennævnte brevkasse spørgsmål og svar fra Theo Jørgensen, samt en masse statistikker der viser, at måske mindre end 3-5% er vindende online pokerspillere.

Der er en fysiologisk forklaring på, at du er en tabende online pokerspiller
Netop problemstillingen med, at du skal have styr og overblik for at træffe de rigtige beslutninger - kan det meget vel være at du ikke har det der skal til, nemlig den ro og balance i kroppen som det kræver.



Online poker skaber mange stressede situationer, i form af spænding, usikkerhed, angst, irritation, frustration, arrigskab eller vrede.
Når kroppen oplever disse følelsesmæssige reaktioner så reagerer den og hjerterytmen bliver uregelmæssig og usammenhængende som vist til venstre.



Hvis du på den anden kan bevare fatningen uanset den situation du er i, så bliver mønsteret regelmæssigt og synkroniseret, forskere kalder dette coherence eller på dansk kohærens eller synkronisering, som vist til venstre:


Disse ovennævnte to situationer har en kæmpe indflydelse på de beslutninger, du træffer i dit pokerspil.
Hvis du bevarer fatningen træffer du bedre beslutninger. At bevare fatningen er en tilstand, hvor krop, hjerne og hjerterytmen er i balance, og det har indflydelse på de signaler der sendes til hjernen, som vist i figuren sendes signalet videre til Cortex, også kaldet den lange hjerne bane, der giver overblik, kreativitet og klarhed, alle evne du har brug for i poker, som udsætter dig for mange pressede situationer.

Hvorimod hvis du ikke bevarer fatningen træffer du irrationelle beslutninger. Når bevidstheden og kroppen er domineret af stress(venstre side) kommer den uregelmæssige hjerterytme, som i følge forskere hæmmer hjerne bakken. Det giver sig så udslag i, at vi ikke tænker klart og reagerer overilet uden at have det fulde overblik, det vil sige, at reaktionen er mange gange på baggrund af informationer i Amygdala, d.v.s. den følelsesmæssige hjerne.

Hvis du ønsker at dykke lidt videre i emnet om hjertet og hjerne kommunikation, er her en artikel, fra det holistiske universitet.

Hvordan finder man så ud af om man kan bevare fatningen?
Du tilslutter en hjertemåler din computer,


der måler dit stress niveau samtidig med at du spiller poker, for at se hvordan du reagerer:


Her ser du hvordan kroppen reagerer afhængig af den situation du befinder dig i, og i dette eksempel ses det at stressniveauet i kroppen stiger og stiger indtil det er oppe i det røde felt.

At være i det røde felt alt for længe af gangen, er farligt for din krop og giver bl.a. udslag i ovennævnte forkerte beslutninger, men at tage forkerte beslutninger i poker, kan man måske leve med, men endnu være kan det medføre en depression, hjertekar sygdomme, udbrændthed og i værste tilfælde død.

Systemet kan heldigvis og hjælpe dig med at stresse af igen, ved hjælp af stress af modulet.

Så forestil dig, at du spiller online poker flere timer dagligt og udsætter din krop for denne belastning samtidig med at du taber?

Jeg har selv været online poker spiller i flere år, men har taget en kold tyrker, fordi jeg har erkendt, at jeg ikke havde det der skulle til for at vinde, men også det netop påvirkede mit humør og adfærd pga. for meget stress. 


Til gengæld har jeg fundet glæden ved at spille spillet live i den dejlige atmosfære der er i Riverclub, Valby.

2 kommentarer:

  1. Spændende teori.
    At poker en dag skal blive min død er jeg måske ikke helt så sikker på, selvom jeg ikke er
    blevet millionær på online-poker :)

    Min egen teori for manglende vinding på online spil .. eller .. ihvertfald grundstenen
    til man ikke vinder er mangel på tålmodighed (som du også skriver) .. og under det ligger naturligvis
    også at spille de rigtige kort. nuvel .. man vinder på J4 off. i ny og næ fordi man lige flopper 2 4ére ..
    men i længden gør man bestemt ikke..
    at kunne lidt simpel hovedregning skal der bestemt også til, kan man regne sine pot-odds og outs ud, er man allerede
    der langt..

    har tit selv tænkt på hvornår man er tilfreds i Online poker .. er det når man kan trække en 1000 seddel i ny og næ og bare vinde den igen .. hvornår bør man stoppe når man er i godt + .. eller minus for den sags skyld!? det skal nok også indgå før man sætter sig og tænder computeren at have en plan for hvad man vil gøre .. skal man smutte når man dobbler hvad man har at sig med, skal man løbe når man har en offday og har smidt det man satte sig med .. jeg ved ihvertfald at det at gå på tilt er sket for mange af os og har kostet mange penge :)

    Iøvrigt .. jeg tror live-poker hjælper en til at blive en bedre online spiller .. netop fordi man lærer noget om tålmodighed
    når man sidder der og er koncentreret. når man ikke har et fjernsyn der kører i baggrunden, eller et internet man surfer på samtidig med . .eller hvad det nu kan være! hvilket er et forstyrrende element = tabte pot´s

    Hilsen Michael

    SvarSlet
  2. Hej Michael

    Tak for dine kommentarer, du rammer rigtig mange ting som en pokerspiller bør overveje, men som mange gange undervurderes.

    Der er flere kommentarer her fra pokernet.dk
    http://www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=230466

    SvarSlet